PAD - Hvorfor CERD34 i Danmark?
I den sidste artikel nævnte jeg, at arbejdsgruppen på Afro Empowerment Center (AEC) indgav et borgerhenvendelse om ratifikation og implementering af CERD34, og bad dermed Danmark om at overholde sin aftale om at gøre en indsats for at eliminere alle former for racediskrimination. Men hvad er det ved CERD34's indhold, der får AEC til at presse på for at få den implementeret? For fuldt ud at forstå AEC's andragende må vi først tale om den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (ICERD) Translated with www.DeepL.com/Translator (free version)
ICERD er en FN-konvention eller traktat, som blev vedtaget og åbnet for underskrift og ratificering af FN's medlemslande i 1969. Ved at underskrive og ratificere ICERD forpligter de deltagende stater sig bl.a. til at afskaffe racediskrimination og fremme forståelse mellem alle racer.
Deltagerstaterne fordømmer racediskrimination og forpligter sig til med alle egnede midler og uden forsinkelse at føre en politik, der tager sigte på at afskaffe alle former for racediskrimination og fremme forståelsen mellem alle racer, og med henblik herpå: (a) forpligter hver enkelt deltagerstat sig til ikke at begå nogen handling eller praksis med racediskrimination mod personer, grupper af personer eller institutioner og til at sikre, at alle offentlige myndigheder og offentlige institutioner, nationale og lokale, handler i overensstemmelse med denne forpligtelse; ICERD art. 2, ¶1 ICERD art 2, ¶1
Danmark underskrev og ratificerede ICERD i 1971 og blev dermed en stat, der er part i denne historiske konvention.
ICERD opfordrer også en ekspertgruppe til at oprette et udvalg, der skal overvåge gennemførelsen af ICERD i de deltagende stater. Derfor blev der oprettet en komité for afskaffelse af racediskrimination (CERD). CERD består af 18 valgte uafhængige, upartiske personer, der repræsenterer forskellige samfundsformer og retssystemer. Blandt CERD's mange opgaver er også at gennemgå de rapporter, som de kontraherende stater indsender om status for gennemførelsen af ICERD. Komitéen gennemgår disse rapporter, noterer sig problemer og giver anbefalinger til det pågældende land. De landespecifikke anbefalinger kaldes "afsluttende bemærkninger". Udvalget offentliggør også generelle henstillinger, hvor de går i dybden med specifikke emner inden for ICERD, menneskerettigheder og diskrimination. En af disse generelle henstillinger er CERD34, som specielt omhandler racediskrimination mod personer af afrikansk afstamning. Der findes andre generelle henstillinger for andre minoritetsgrupper: Køn (CERD25), oprindelige folk (CERD23), fremmedhad/ikke-borgere (CERD30 osv.) osv.
Så hvorfor netop CERD34?
Racediskrimination findes, punktum. Der findes ikke en enkelt definitiv retningslinje for bekæmpelse og/eller afskaffelse af racediskrimination. Der findes ingen plug and play-løsning, ingen "gør dette i dag, og så er arbejdet gjort" i morgen. Der er imidlertid mange strategier og initiativer, som er blevet afprøvet af lande over hele verden. FN har overvåget og indsamlet viden fra disse forsøg, og deres anbefalinger afspejler den indhøstede viden. Man kunne derfor hævde, at det ville være klogt at lære af og indarbejde denne viden i stedet for at genopfinde hjulet. Desuden er anbefalingerne i CERD34 brede nok til, at de deltagende stater har stor fleksibilitet med hensyn til præcis, hvordan de skal gennemføres, hvilket giver den deltagende stat frihed til at skabe politikker og procedurer, der fungerer i forhold til eksisterende systemer, og som opretholder nationale værdier.
Lad os f.eks. se på henstillingen om indsamling af data, et emne, som jeg berørte i min tidligere artikel. Henstillingen er bred nok til, at de deltagende stater selv kan beslutte, hvilken metode der er den bedste til indsamling af data.
Take steps to identify communities of people of African descent living in their territories, especially through the collection of disaggregated data on the population, bearing in mind the Committee’s general recommendations, particularly general recommendations Nos. 4 (1973) on demographic composition of the population (art. 9); 8 (1990) on identification with a particular racial or ethnic group (art. 1, paras. 1 and 4), and 24 (1999) on reporting of persons belonging to different races, national/ethnic groups, or indigenous peoples (art. 1). – CERD34
https://www.refworld.org/docid/4ed350d82.html
CERD34 står ikke alene, idet EU også fremmer indsamling af data om etnicitet, men er lige så fleksibel med hensyn til metoden.
Data om uligheder på grund af race og etnisk oprindelse giver den viden, der er nødvendig for at bekæmpe forskelsbehandling. For at sikre, at europæisk dataindsamling ikke diskriminerer på tværs af de grunde, der er omfattet af EU's lovgivning om bekæmpelse af forskelsbehandling - hvilket potentielt kunne være i strid med artikel 21 i EU-pagten - skal Eurostat levere data om ligestilling på grundlag af race og etnisk oprindelse i samme omfang som data om f.eks. køn, alder og handicap. - Dataindsamling på området etnicitet, 2017, Europa-Kommissionen – Data Collection in the Field of Ethnicity, 2017, European Commission
Europa-Kommissionens rapport fra 2017 om dataindsamling på området etnicitet analyserede de nuværende dataindsamlingsmetoder i hele Europa. De konkluderede, at
Den mest effektive og økonomisk bæredygtige måde at vurdere virkningen og håndhævelsen af lovgivningen og politikken til bekæmpelse af forskelsbehandling på de områder, der er omfattet af RED, ville være at indsamle og analysere direkte data om race og etnisk oprindelse i de nationale folketællinger, undersøgelser og administrative registre. Dette kan gøres og gøres allerede i hele verden. ...
Den brede vifte af eksempler på god praksis viser, at der er plads til udveksling og behov for peer review. De eksisterende værktøjer som f.eks. testning og indsamling af erfaringer med forskelsbehandling har dog deres begrænsninger, først og fremmest med hensyn til deres omsættelighed til dataindsamling i forbindelse med folketællinger og undersøgelser. Geografisk oprindelse kan ikke fuldt ud indfange den måde, hvorpå racemæssig og etnisk oprindelse konstrueres i forbindelse med forskelsbehandling. Den rolle, som sprog, religion og kulturelle traditioner spiller for tilskrivning af racemæssig og etnisk oprindelse, kan variere på tværs af grupperne, og der skal tages hensyn til denne variation ved udformningen af kategorierne. Som det fremgår af 168 EDI-rapporten, s. 65. 47 oplysninger til en sådan udformning kun kan komme fra mindretalssamfundene, er det afgørende, at de inddrages på en meningsfuld måde og kan afprøve de nyoprettede kategorier. - Dataindsamling på området etnicitet, 2017, Europa-Kommissionen – Data Collection in the Field of Ethnicity, 2017, European Commission
https://ec.europa.eu/newsroom/just/document.cfm?action=display&doc_id=45791
Dansk 
English
Generally I don’t read article on blogs, but I would like to
say that this write-up very compelled me to take a
look at and do so! Your writing style has been surprised me.
Thank you, very nice article.
Right on my man!